Idrætshaller står i et vadested

Idrætshaller som et mødested for naboer eller som markedsorienterede motorer for massemotion?

Det lyder som to modsatrettede tendenser.

Men de synes at rumme samme essens sådan som de blev præsenteret på den konference om idrættens udfordringer, som Idrættens Analyseinstitut Idan stod bag i Vejen Idrætscenter.

Blandt en række oplæg snitter to hinanden trods det forskellige udgangspunkt:

Det ene ved analytiker Maja Pilgaard handler om at imødegå social ulighed og imødekomme øget efterspørgsel i adgangen til hallerne.

Det andet ved centerleder Jakob Sander handler om at forvandle alle brugere til gæster og VIP'er ved at imødekomme deres ønsker og behov ud fra et kommercielt formål.

Mødested for mennesker

"Skal vi undgå, at det kun er dem, der kan og vil, som får adgang til idrætsfaciliteterne i fremtiden?", spørger Maja Pilgaard analytiker ved Idan.

Hun forsøger selv at give et svar:

"Måske kan vi gøre det ved at gå fra at tænke isoleret på hallen som facilitet til at sætte fokus på lokalområdets infrastruktur for faciliteter".

Endnu vigtigere end det peger hun på behovet for at tænke en idrætsfacilitet som mere end blot en ramme om en funktion.

"Hallen bør måske snarere ses som et sted for relationer".

Undlader man - foreninger, kommuner - at ændre sit syn på faciliteternes rolle, risikerer de at kommercielle interesser udvikler tilbud, som flugter med befolkningens aktuelle motionsønsker.

"Det kan føre til øget idrætsdeltagelse. Men det kan også føre til større ulighed og polarisering i idrætsdeltagelsen på grund af brugerbetaling i hallerne", advarer Maja Pilgaard.

Fokus på målgruppen

Jakob Sander, centerleder for Vejen Idrætscenter, er ikke i tvivl om, hvilke initiativer, der gør centret til en rollemodel for mange andre idrætscentre:

"Vi holder tæt os til brugerne og ser dem mere som gæster eller VIP'ere end som idrætsudøvere", forklarer han og tilføjer:

"Vi er også meget orienteret mod målgrupper som mini'er, familier, aktive voksne, seniorer, turister og virksomheder".

Vejen Idrætscenter har samtidig udbygget sine faciliteter både indendørs og udendørs, da syv ud af 10 brugere ønsker at være aktive uden for hallen.

"Vi forsøger blandt andet at komme tæt på vore på vore medlemmer af motionscentret ved at tilbyde kostvejledning og personlig træning", siger han om centrets måde at sætte brugerne frem for faciliteten i fokus.

Resultatet kan da også aflæses på bundlinjen: 800.000 brugere og en omsætning på 31 millioner kroner i 2010.

Styrk de lokale haller

For Lars Steen Pedersen fra LSP Resolve går udviklingen for idrætshaller i retning af stadig flere store idrætscentre med stadig flere servicetilbud og øget orientering mod markedets efterspørgsel.

"Jeg ser tre typer faciliteter for mig: 60-70 idrætscentre, 1700 lokale haller og 480 niche- og kommercielt orienterede centre", siger han.

Til det og andre oplæg på Idans konference sagde idrætsforsker Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet:

"Jeg ser et for stort fokus på de store idrætsanlæg. Det kan få kommuner til at overveje at samle flere aktiviteter i én stor hal. Men de fleste kommuner har små anlæg, så sæt fokus på dem også".

I en frivillighedsundersøgelse lavet for DIF konstaterer Bjarne Ibsen, at jo flere faciliteter, der er nær folks bopæl, jo flere dyrker idræt, jo flere foreninger dukker op og jo flere frivillige stiller op.

"Vi ved, at nærhed til faciliteter især har stor betydning for idrætsdeltagelsen hos børn, ældre og de mindst aktive", slår han fast.